26 82 39 18

Søger du salgstræning med konkrete salgsteknikker

N

Sælger I for lidt i dag?

N

Går I glip af mersalg?

N

Får I ikke lyttet godt nok til kunden?

N

Og følger alle medarbejdere ikke samme procedurer i salget?

Selv når man er en erfaren sælger, er det tit en god ide at gennemgå rutinerne og se, om nogle skal justeres. I mange butikker rummer personalegruppen både erfarne salgsassistenter og vikarer eller studerende uden salgsuddannelse. Derfor er der en risiko for, at kunderne bliver betjent forskelligt, alt efter hvem de møder. Det kan I undgå ved at sikre, at alle følger de samme standarder i salget med en trin-for-trin-gennemgang af salgssituationen.

Mange sælgere mister mange gode muligheder for mersalg, fordi de ikke er opmærksomme nok, når de har kontakt med kunden. Det kan heldigvis let læres.  Eksempelvis på det her salgstræningsforløb.

Et salgstræningsforløb består af 3 møder

N
Opstartsmøde på halvanden time med dig, hvor vi fastsætter mål for, hvad I gerne vil blive bedre til. Det kan være

  • salg af bestemte varegrupper
  • mersalg
  • at sikre, at kunderne kommer tilbage

Målet kan også være noget helt fjerde, du har brug for.

N
2 timers salgstræning med alle medarbejdere. Typisk ligger salgstræningen, efter I har lukket forretningen og måske spist aftensmad sammen. Her gennemgår vi alle de detaljer, der kan have betydning for, om kunden køber noget, og om han kommer tilbage. Herunder

  • hvordan forretningen ser ud
  • hvordan kunden bliver modtaget, når han kommer ind
  • hvordan I taler med kunderne, mens de er i forretningen, og især når de er i gang med at købe
  • hvor gode I er til at spørge ind
  • det opsøgende salg
  • hvorfor salg og service er to sider af samme sag

Vi kan også gennemgå salgsoptimering og salgsteknikker, hvis I har behov for det. Oplægget tilpasses jeres branche og forretning. Undervejs vil jeg stille jer spørgsmål om, hvordan kundekontakten fungerer hos jer, og I får ro til at snakke med hinanden. De fleste medarbejdere sætter stor pris på at have nogle timer sammen i forretningen med fokus på hinanden, servicen og håndværket uden at blive forstyrret af kunder.

N
Opfølgningsmøde på en time med dig maks. en måned efter fællesmødet. Her ser vi på, hvordan det er gået med salgstallene, og om I har nået det mål, vi satte ved det første møde. Vi drøfter også, hvordan det er gået med at følge de nye rutiner, og om salgskonsulenterne har meldt tilbage med nogle problemer, I har brug for en bedre løsning på

Salgstræningsforløbet

Forløbet er tilrettelagt efter min erfaring for, hvad de fleste forretninger har brug for. Hvis I har andre konkrete ønsker, kan jeg selvfølgelig justere forløbet efter jeres situation.

Efter salgstræningsforløbet arbejder alle efter de samme faste standarder, og I ved fremover, hvad I skal fokusere på. Det giver en mere rolig og forudsigelig arbejdsdag, samtidig med at alle kunder får den samme gode og stabile service og får lyst til at købe mere.

Min baggrund for at tilbyde salgstræning er mere end 20 års erfaring med salg hos blandt andre Nomeco A/S og Raunsborg Nordic. Her besøgte jeg vores forhandlere og hjalp personalet med at sælge mere ved at spørge ind til kundens behov og have det rette produktkendskab. Jeg samarbejdede blandt andet med Matas, Magasin, Helsam og Helsekost og underviste også Mataseleverne på Handelsfagskolen i Skåde.

Praktisk info om salgstræning

Alle møder holdes hos jer.

Prisen er 10.000 kroner eks. moms.

Med i prisen er transport på Nordsjælland. Transport til resten af Sjælland afregnes efter Statens kilometertakst, mens transport til resten af landet aftales separat.

Vil du høre mere om salgstræningsforløbet?

Så har du 3 muligheder:

N

Du kan ringe 26 82 39 18

N

Du kan sende en mail med et spørgsmål. Vil du gerne have, at jeg ringer til dig, så skriv venligst, hvornår det passer dig bedst, at jeg ringer tilbage

N

Du kan udfylde kontaktformularen nederst på siden

Jeg kommer gerne forbi til en uforpligtende kop kaffe, hvor jeg kan høre mere om jeres situation, og hvad I gerne vil blive bedre til.

Har I brug for et salgskursus, et specifikt kursus i salgspsykologi eller præsentationsteknikker, kan jeg også holde det for jer.

Salgstræningen kan ses direkte på vores salgstal

“Anette har haft ansvaret for at opkvalificere vores kunder og deres personale til at sælge vores produkter i deres forretninger ved at informere om produkterne og historien bag og motivere kundernes kunder til at føle og dufte.

Dermed har Anette været med til at løftet salget. Hun er en dygtig underviser, der bakker op og skaber en god stemning.

Anette har et naturligt overskud til at observere, hvad der sker i lokalet og er i øjenhøjde, så kunderne føler sig velkomne. Herudover har hun mange års erfaring bag sig.”

Jim Lyngvild

Raunsborg Nordic

HAR DU SPØRGSMÅL?