Konsulentbistand
Ekstern konsulentbistand til virksomheder
Et dagskursus i det der kan være svært i salgsprocessen.
“Sælg mere med fokus på kunden”
Kunne du tænke dig at bruge din faglige viden til at sælge mere – og få loyale kunder til gengæld?
Rigtig mange i detailbutikkerne synes, at salg er svært, og de føler sig anmassende og ubehageligt til mode, når de skal sælge mere. Har du det sådan, kan jeg allerede nu berolige dig, her får du håndgribelige salgsværktøjer, der tager afsæt i, hvordan du rådgiver din kunde bedst muligt. Ikke hvordan du sælger mere og dyrere uden formål.
For mig at se er fundamentet for et godt salg = grundig service, personlig relation og tryghed. Når vi sælger på den måde og guider kunden til et godt køb, vil salg og mersalg ikke føles som salg, men som faglig hjælp og en god oplevelse. Med andre ord: Jeg lærer dig at blive en rådgivende sælger, og ikke en sælgende rådgiver.
På salgskurset giver jeg dig håndgribelige salgsværktøjer og spørgeteknikker, du allerede på kurset kan se, hvordan du kan bruge i samspil med dine kunder i morgen. På den måde er du klædt på til at rådgive og sælge på én og samme tid.
Programmet
Velkomst
Kl. 9:30 – 10:00
Pause
Kl. 11:00
Frokost
Kl. 12:30
Pause
Kl. 14:45
Tak for idag
Kl. 16:00
Hvordan bliver du en god sælger som fagperson?
De sidste 20 år har jeg set, hvordan dygtige forretningsindehavere- og ansatte sælger mere, når de bliver fortrolige med grundige salgsprocesser. Det kan du også lære.
Måske har du oplevet at møde en anmassende sælger, der ville sælge dig noget, du ikke ville købe? I virkeligheden handler god salgspsykologi om at lytte mere end at være påtrængende. Når du hjælper kunden med at finde det, kunden søger, laver du et godt salg. Et salg du ikke kan lave på samme måde på internettet, fordi du her har kunden foran dig, kan lytte, hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål og rådgive. Så får du en loyal og glad kunde.
Vi beholder ofte en bedre troværdighed, når vi agerer som fagpersoner end som sælgere. Men hvad har du brug for?
Dette får du på kurset:
Du har brug for en grundig introduktion til salg
Du skal have en fastlagt rutine/standard for, hvordan du lytter til og imødekommer kunden
Du har brug for vejledende spørgeteknikker/salgsteknikker
Du bør have tjeklister og planlagt opfølgning på din salgsstrategi, så du ikke arbejder forgæves
Hvad kræver kurset af dig, og hvad kan du forberede på forhånd?
Kurset kræver ingen faglig forberedelse fra din side. Det sørger jeg for. Men der er nogle praktiske ting, du gerne må forberede før kurset:
- Sæt god tid af til at afholde kurset og planlæg evt. mødetid et kvarter før og efter selve kursustiden.
- Informer dine medarbejdere, hvis de skal med.
- Book lokaler eller måske kan vi bruge egne lokaler – sørg for evt. IT-udstyr og bestil forplejning til deltagerne.
Jeg medbringer udprintet dagprogram, undervisningsmateriale og tjeklister til selve kursusdagen.
Vil du gerne forberede dig før kurset, må du gerne selv eller i samarbejde med dine medarbejdere overveje, hvor i jeres nuværende salgsproces I tror, I har potentiale for mere salg. Tænk også gerne et par case fra jeres hverdag og ha` med.
På selve kursusdagen møder du blot op med en notesblok eller bærbar computer, så du kan tage noter undervejs.
Brug for salgstræning, så du slipper for tvivl og usikkerhed i salgsproceduren?
Har du brug for sparring til dig og dine medarbejdere?
Jeg tilbyder følgende: Salgstræningsforløb á 3 møder
Lytter I nok til kunderne? Følger alle medarbejdere samme procedure i salget? Har I styr på de rette spørge- og salgsteknikker?
Den gode kundeoplevelse er grundstenen til stabilt salg. Det har jeg set igen og igen i detailbutikker landet rundt i mit virke som sælger og salgstræner de sidste 20 år.
Vil du vide, hvordan du konkret griber opgaven an?
Det er en udbredt misforståelse, at en salgssituation handler om at overbevise kunden om et køb. Det gør det på ingen måde. Når kundens behov og dit produkt mødes på midten, laver du et godt salg. Forarbejdet er nysgerrighed, at komme kunden i møde og spørge ind til hans behov. Når du på den måde bruger din faglige ekspertise og grundighed, går din kunde glad fra butikken. Og måske anbefaler han endda din forretning videre til sit netværk og bliver en loyal ambassadør.
I salgstræningsforløbet arbejder vi sammen på at lave hensigtsmæssige procedurer for jeres salg og mersalg uden at gå på kompromis med jeres faglighed. Det er vigtigt for mig, at vi sammen skræddersyr og finder frem til de udfordringer, der er vigtigst for jer at komme til bunds i. Ofte er der tale om små ændringer, der gør hele forskellen.
Forløb
Opstartsmøde
Vi fastsætter mål for, hvad du/I gerne vil blive bedre til.
Salgstræning
Enten med dig selv eller dine medarbejdere.
Opfølgningsmøde
Her ser vi på hvordan det er gået efter salgstræningen.
Hvorfor vælge et salgstræningsforløb?
Forestil dig, at en kunde kommer ind i din butik. Han kan nemt overskue butikken og ved, hvor han skal lede efter den vare, han vil købe. Ved hylden byder din medarbejder ham velkommen og spørger, om han har prøvet varen før. Det har han ikke, og de får en kort snak om, hvad han egentlig har behov for. Din medarbejder viser kunden et andet produkt, der har betydeligt bedre virkning på hans udfordring i netop hans aldersgruppe. Kunden betaler, takker for hjælpen og forlader butikken.
I det her tilfælde har du lavet et hensigtsmæssigt salg – for både dig og kunden. Kombinationen af spørgeteknik og faglighed var afgørende for, at kunden fik det rette produkt, og du solgte med en bedre avance.
Dét er den slags salgstræning, jeg hjælper butikker i detailhandlen med.
Typisk er salgstræningen oplagt til ejere, ledere og medarbejdere i detailbutikker, der gerne vil lære bedre salgsteknikker. Forløbet kan tilbydes alle medarbejdere, både uddannede salgsassistenter og ufaglærte medarbejdere uden salgsuddannelse.
Efter salgstræningen er alle medarbejdere fortrolige med jeres faste salgsprocedurer, og de ved, hvordan de skal agere over for jeres kunder. Det betyder, at jeres kunder altid mødes af samme gode og grundige service, og at jeres medarbejdere føler sig trygge i salgssituationen.
Mød din underviser på kurset
Mit navn er Anette Bornemann, og det er mig, der står bag byBornemann. Igennem mere end 20 år har jeg hjulpet dygtige forretningsindehavere og -ansatte med at sælge mere via gode salgsprocedurer.
Blandt andet har jeg hjulpet Nomeco A/S og Raunsborg Nordic, samarbejdet med Matas, Magasin og Helsam samt undervist Mataseleverne på Handelsfagskolen i Skåde.
For mig handler salg om at være nærværende for kunden, have det rette produktkendskab og ikke mindst at lytte.
Når jeg afholder salgskursus og -træning i detailbutikkerne, er mit fokus altid at arbejde med små skridt ad gangen – ikke store omvæltninger. Metoden sikrer, at I føler jer trygge og komfortable med processen, mens vi sammen arbejder på at tilrettelægge jeres salgsproces og øge omsætningen.
Adresse
byBornemann
Bredagervej 40
Vigersted
4100 Ringsted
CVR: 38767909
Jeg hjælper dig med forretningsudvikling, der er helt nede på jorden. Sammen laver vi en langtidsholdbar forretningsplan for din allerede gode forretning – så den kan blive endnu bedre i morgen.